
LUJA Academy
Brancheplatformen for viden, test og udvikling i båndsavsteknik
Det er et udtalt formål, at Luja Academy er branchens udviklingsplatform og har klare mål om at løfte båndsaven op til et nyt niveau. Luja Academy arbejder med båndsavsteknik som en helhed – baseret på forskning i det komplekse samspil mellem tre hovedelementer, hvor vi kan skabe markant bedre resultater:
Maskinen | Værktøjet | Råstoffet

Drevet af støtte og partnerskaber
Akademiet er drevet af støtte og samarbejdspartnere og fungerer som en uvildig udviklingsplatform for hele branchen. Her samles erfaringer, data, test og teori, og herfra skal nye standarder formes. Stedet er et kompetencecenter der samler viden og erfaring om drift af båndsave herunder vedligehold, konstruktion, skæreteknik og værktøjet.
Luja er grundlagt af Søren Luja Hansen, en af de mest erfarne specialister i optimering af båndsave i Nordeuropa. Efter 20 år med rådgivning, drift og teknisk udvikling er det tid til en ændring af retning så denne viden ikke går til spilde og så skal der et lag mere på… Vi skal samle viden. Teste hypoteser. Og skabe forbedring gennem dokumenteret viden.
Opskæring er afgørende
Træ er en af vores mest værdifulde naturressourcer. Det lagrer CO₂ i årtier og kan bruges i alt fra byggerier til emballage. Men kun hvis vi forarbejder det effektivt og præcist – med respekt for materialet.
Her spiller opskæringen en afgørende rolle.
Båndsave er teknisk krævende, men rummer et kæmpe potentiale:
- Smalle snit = mindre spild, mere gavntræ
- Lavere energiforbrug
- Bedre udbytte pr. stamme
Derfor arbejder vi i Luja Academy for at dokumentere og udvikle
båndsavsteknologien til gavn for både klima og industri.
Vi arbejder fortroligt
Luja Academy er et eksperimenterende kompetencecenter med ambitioner. Vi samarbejder fortroligt og fokuseret med aktører, der vil være med til at dokumentere og demonstrere en ny æra for båndsavsteknikken.
Skal du være en del af det?